Kvinder melder sig på krisecentre efter langvarig vold

Over 50 procent af kvinder på landets krisecentre ventede over tre år, før de søgte hjælp.

Sidste år blev 1687 kvinder indskrevet på et af landets kvindekrisecentre.

Nye tal fra Socialstyrelsen viser, at 59 procent af dem - svarende til 995 kvinder - levede i et psykisk, fysisk eller seksuelt voldeligt forhold i mere end tre år, før de blev indskrevet på et krisecenter.

Samtidig ventede 13 procent af kvinderne i mere end 10 år.

Ifølge Lisbeth Jessen, der er direktør for organisationen Danner, som driver et kvindekrisecenter, har det alvorlige konsekvenser for individet og samfundet at leve længe i et voldeligt forhold.

- Det tænker vi, er meget bekymrende. Fordi vi ved, hvor store konsekvenser det har at leve med vold. Jo længere jo værre, kan man sige - både for den enkelte kvinde og for de eventuelle børn, der er i familierne, siger hun.

Kun en brøkdel af voldsramte kvinder i Danmark får plads på et krisecenter. Men af dem, der gør, har halvdelen udviklet PTSD, når de ankommer til et center. Andre får skadevirkninger såsom depression.

Og ligesom volden forværres, jo længere tid man lever i det, så gør skadevirkningerne det også, fortæller Lisbeth Jessen.

Derfor mener hun, at samfundet må tage ansvar for at nå ud til kvinderne langt tidligere:

- Nogle af de redskaber, vi vil foreslå, er, at man uddanner de fagprofessionelle, der møder de udsatte og børn. Det kan være pædagoger, skolelærere eller andre.

- På den måde kan man genkende volden og få nogle gode screeningsværktøjer til at identificere volden meget tidligere og henvise til noget hjælp, siger direktør Lisbeth Jessen fra Danner.