LA og DF: Regioner må baggrundstjekke de farlige læger
LA og DF mener, at regionerne har et stort ansvar for sagerne om læger med problematisk baggrund.
Liberal Alliance mener ikke, at der behøver være grund til at stramme op på reglerne for lægers autorisation i Danmark, efter at det har vist sig, at man kan få arbejde som læge i Danmark, selvom man er blevet frataget retten til det i et andet nordisk land.
Partiets sundhedsordfører, May-Britt Kattrup, mener at nogle af de kedelige historier falder tilbage på de regioner, der har ansat de problematiske læger.
- Når andre virksomheder skal finde egnede kandidater til et ledigt job, så tjekker de ansøgernes referencer, og det samme bør regionerne gøre.
- Specielt, når man tænker på, at det er mennesker, der får ansvar for andres liv og legeme, siger hun.
May-Britt Kattrup mener derfor ikke, at yderligere lovgivning nødvendigvis løser problemet.
- Hvis det viser sig, at der er problemer med at skaffe korrekt information, og hvis vi som lovgivere kan være med til at skabe klarhed, så skal vi kigge på det.
- Men jeg synes ikke, at der er grund til at lave flere regler, hvis det bare handler om, at regionerne strammer op på ansættelsesprocedurerne, siger hun.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, er af samme opfattelse.
- Hvis jeg skal ansætte en sekretær, tjekker jeg da også vedkommendes baggrund, ligesom man gør det, når der er nogen, der skal arbejde med børn.
- Vi skal sikre, at vi har et register, der fungerer og som regioner eller kommuner kan trække på, når de skal ansætte læger.
Både TV2 og Ekstra Bladet har den seneste tid dokumenteret, hvordan læger, der har fået frataget eller indskrænket deres licens i Norge eller Sverige, uden videre har kunnet få arbejde i Danmark.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde