Indsatte i fængsler kan ikke få erstatning fra Patientforsikringen, hvis en fængselslæge begår fejl, mens de indsatte afsoner deres straf.
Dermed stilles syge strafafsonere ringere end andre mennesker.
Det støder regionsmedlem Marian Geller (V) fra Region Nordjylland, og på baggrund af en konkret sag, der udspringer af en 62-årig mands afsoning først i Vestre Fængsel og siden i Statsfængslet Kragskovhede rejser hun nu sagen over for partifæller på Christiansborg.
- Sådan kan vi ikke behandle mennesker. Indsatte er i forvejen de mennesker, som oftest rangerer lavest. Nu kan en person praktisk talt blive udsat for at få fjernet sin højre arm, hvor man retteligt skulle have fjernet den venstre - og uden at personen kan få erstatning bagefter, siger Marian Geller, der kræver loven ændret.
Marian Geller oplyser til Ritzau, at lægerne har erkendt, at den 62-årige fejlagtigt fik frataget sin sovemedicin med dags varsel, hvilket medførte hjerteflimmer m.v.
Men Patientforsikringen har netop afslået at behandle mandens erstatningssag. Behandling af læge inden for fængselsvæsnet er ikke omfattet af loven, fremgår det afslaget. Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet finder alene anvendelse for skader, der er forårsaget ved behandling på et offentligt sygehus eller på vegne af dette, skriver Patientforsikringen til den afviste strafafsoner.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker