Danmarks første akutlægehelikopter, som dækker hele Sjælland og omliggende øer, har nu været i luften i tre måneder. Det er blevet til i alt 240 flyvninger til akut hjælp.
- Det er forløbet godt. Vi har en god fornemmelse af, at det her er rigtig godt, siger klinikchef Jakob Trier Møller.
212 af de første tre måneders flyvninger har været til akuthjælp på skadessteder, mens 28 af flyvningerne har været overflytning af patienter mellem sygehuse.
- Cirka halvdelen af flyvningerne til skadessteder har været til syge mennesker, mens den anden halvdel har været til ulykkestilfælde, fortæller klinikchef Jakob Trier Møller.
Det er typisk mennesker med blodpropper i hjertet og blodpropper i hjernen, helikopterens læge og paramediciner har hjulpet, mens ulykkestilfældene har været alt fra trafikulykker til arbejdsulykker og brandsårsofre.
Helikopteren, der drives af Falck DRF Luftambulance, er i gennemsnit blevet sendt af sted på 2,6 indsatser per dag. Der har været en stor spredning i antallet af flyvninger, som fordeler sig på mellem nul og seks missioner dagligt.
I tre procent af beredskabstiden er helikopteren blevet holdt på jorden på grund af dårligt vejr. Det er lidt lavere niveau end internationale erfaringer.
11 gange har helikopteren måtte sige nej til at udføre en opgave, fordi helikopteren var på en anden mission.
Sundhedsministeren har varslet, at hele Danmark på sigt skal dækkes af lægehelikoptere i takt med, at akutmodtagelserne samles på de nye store supersygehuse.
Her skal erfaringerne fra den første lægehelikopter bruges, og man har derfor knyttet en forsker til projektet. Det løber i halvandet år og er betalt af TrygFonden.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker