Lægehelikopterne flyver færre ture i Danmark
Akutlægehelikopterne har base ved Ringsted, Billund, Skive og Saltum, og de er døgnbemandede året rundt. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Thisted havde 213 besøg af en lægehelikopter, hvilket er den kommune med flest flyvninger i 2023.
Antallet af flyvninger for de danske akutlægehelikoptere faldt i 2023 en smule sammenlignet med året før.
De fire helikoptere var i luften 4167 gange, hvilket er 344 gange færre end i 2022.
Det fremgår af en rapport fra Danske Regioner om akutlægehelikopterordningen.
Det er især i yderområderne af Danmark, der er brug for den hurtige hjælp fra lægehelikopterne.
Thisted havde 213 flyvninger, hvilket er den kommune med flest flyvninger i 2023. Bornholm havde næstflest med 188 flyvninger.
De øvrige kommuner med flest besøg af lægehelikopterne var Samsø (178), Esbjerg (155), Herning (154), Guldborgsund (146) og Lolland (143).
De høje besøgstal i yderområderne er lige præcis årsagen til, at lægehelikopterne spiller en afgørende rolle.
- Helikopterne spiller en afgørende rolle for at sikre hurtig og specialiseret lægehjælp i hele landet, siger næstformanden i Danske Regioner, Mads Duedahl, i en pressemeddelelse.
- De gør en stor forskel for borgerne især i de områder med langt til universitetshospitalerne, lyder det.
42 procent af patienterne, der fløj med en lægehelikopter i 2023, var personer med hjerte- og karsygdomme.
Det er den største gruppe af patienter, der fik hjælp af helikopterne, og de havde typisk fået et hjertestop eller en blodprop i hjertet.
En anden stor patientgruppe var traumepatienter eksempelvis i forbindelse med trafikulykker.
Danmark har i alt fire lægehelikoptere.
Akutlægehelikopterne har base ved Ringsted, Billund, Skive og Saltum, og de er døgnbemandede året rundt med en pilot, specialiseret akutlæge og en helikopterredder.
Den landsdækkende akutlægehelikopterordning er et fælles samarbejde mellem de fem danske regioner.
Fra sommeren 2025 vil fire nye lægehelikoptere flyve i Danmark. Det bliver, ligesom i dag, Norsk Luftambulance, der skal flyve dem.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde