Venteværelser risikerer at blive tæt pakkede hos de praktiserende læger i yderområderne af Danmark. Praktiserende Lægers Organisation (PLO) vurderer, at der i 2015 vil være et underskud på 300 praktiserende læger. Hårdest ramt bliver Nordjylland og dele af Sjælland.
- I Region Nordjylland mangler vi allerede 43 praktiserende læger, og næste år forventes det, at 10 praktiserende læger går på pension, siger Kaj Bernth. der er formand for de praktiserende læger i Region Nordjylland.
Også Sundhedsstyrelsen forudser, at der blive mangel på praktiserende læger, men er dog mere optimistisk. Her lyder vurderingen et minus på 110 læger i 2015. Det forudsætter dog en beskeden efterspørgslen efter lægehjælp, idet styrelsen regner med en årlig vækst på en procent, hvilket PLO anser for urealistisk. I de seneste ni år har væksten ligget på to procent, og det, mener PLO, vil fortsætte, blandt andet fordi vi bliver ældre og dermed oftere har brug for at gå til læge.
I alt er der 3600 praktiserende læger i Danmark, og blandt dem er cirka hver tredje fyldt 60 år. Først efter 2020 vil der være flere praktiserende læger, end der er i dag, viser Sundhedsstyrelsens prognose.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde