Psykisk syge kommer til at betale prisen for, at der næste år er risiko for færre satspuljemidler, som går til hjælp til samfundets svage grupper. Lægeforeningen råber nu vagt i gevær og retter samtidig en skarp kritik mod den måde, som psykiatrien finansieres på i Danmark.
Størrelsen på satspuljerne er koblet til den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet. Den har været lav i 2009. Derfor bliver satspuljerne, hvad også regeringen har erkendt, mindre.
Beregninger viser, at satspuljen kan ryge fra normalt en milliard kroner helt ned på et par hundrede millioner i 2011, hvis der ikke tilføres andre penge. Derfor efterlyser Lægeforeningen her og nu en garanti fra regeringen for, at hjælpen til de psykiske syge er sikret de kommende år.
- Som situationen er i dag, er det en helt urimelig usikkerhed at lægge på én gruppe af patienter, siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.
På længere sigt ønsker Lægeforeningen hele psykiatrien finansieret på samme måde som resten af sundhedsvæsnet.
- Kunne man forestille sig, at kræft- eller hjertepakker skulle finansieres via puljer, som kunne være større eller mindre fra år til år? Det er uværdigt, at det gælder for psykiske sygdomme, siger Mads Koch Hansen.
Han kalder det for helt ude af trit med en moderne sygdomsopfattelse at gøre forskel på grupper af patienter på den måde.
Lægeforeningen efterlyser politisk vilje til et permanent økonomisk løft af psykiatrien.
- Regeringen har tidligere meldt ud, at den var særligt opmærksom på problemerne i psykiatrien. Desværre er det ikke en ambition, som går igen i den økonomiaftale, som regeringen for nylig indgik med regionerne, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde