Læger kritiserer vejledning af udbredt smertemedicin
Modelfoto Foto: Free/Julija Sapic
Free/Julija Sapic
Hvis man læser vejledningerne til morfinpræparatet tramadol, kan man få et forkert indtryk, mener læger.
Morfinpræparatet tramadol har fået en ubegrundet position som værende mindre vanedannende end andre morfinpræparatet blandt andet baseret på indlægssedlerne til patienter.
Men den position er ikke retvisende, og vejledningen er "misvisende" og "vildledende". Det siger en række smertelæger til DR og Politiken.
Tramadol sælges under en række forskellige navne som for eksempel Dolol, Nobligan og Mandolgin.
Ifølge DR bruger 300.000 danskere tramadol til at dulme smerterne med. 100.000 af dem får præparatet i mindst seks måneder, skriver Politiken.
I mange af produkternes medicinpakker står der, at risikoen for afhængighed er lav eller meget lav.
Men det passer simpelthen ikke. Sådan lyder vurderingen fra overlæge og smerteforsker Jette Højsted fra Rigshospitalets tværfaglige smertecenter.
- Når jeg læser, at afhængighed er en sjælden bivirkning ved tramadol, stemmer det ikke overens med min kliniske erfaring, siger hun til DR.
- Jeg har set patienter, som bliver voldsomt fysisk afhængige og har rigtig, rigtig svært ved at trappe ud. Og jeg har også patienter, der er psykisk afhængige af det, hvor medicinen helt tager magten fra dem.
En lignende kritik kommer Gitte Handberg, der er specialeansvarlig overlæge på Smertecenter Syd på Odense Universitetshospital og formand for Dansk Smerteforum, med til begge medier.
- Det er misvisende at kalde tramadol for et svagt opioid (morfinpræparat, red.). Det giver læger en helt forkert opfattelse af præparatets risikopotentiale, siger hun til Politiken.
Det førende opslagsværk om medicin herhjemme, hjemmesiden medicin.dk, advarer nu også om risikoen for afhængighed, skriver DR. Lægemiddelstyrelsen afviser dog at ændre i deres vejledning.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde