Læger og sygeplejersker skal testes systematisk for corona
Test for coronavirus kommer nu til at foregå systematisk blandt sundhedspersonale. (Arkivfoto) Foto: Matthias Rietschel/Reuters
Matthias Rietschel/Reuters
Sundhedspersonale i regionerne skal som minimum testes hver sjette uge.
Regionerne vil gennemføre faste test for coronavirus af alt sundhedspersonale.
Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.
Personale med normal patientkontakt skal testes hver sjette uge, medmindre personalet er ansat i en såkaldt rød kommune. I det tilfælde vil det ske hver anden uge.
At en kommune er rød, betyder, at der har været over 20 smittetilfælde per 100.000 indbyggere den seneste uge. Det er kun tilfældet for en enkelt kommune på nuværende tidspunkt.
På afdelinger og institutioner med særligt sårbare patienter skal personalet testes hver anden uge.
I forvejen er det blevet besluttet, at alle i plejesektoren skal testes fast for coronavirus. Det er en del af en aftale mellem KL, regionerne og regeringen.
Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, siger, at mange medarbejdere har taget imod et tilbud om at blive testet i løbet af coronaperioden.
- Vi systematiserer det i modsætning til i dag, hvor der er et stående tilbud om at blive testet. Vi sørger for, at det sker i faste intervaller og gøres nemt og bekvemt.
- Det gør vi, i takt med at samfundet åbner mere og mere, og besøgsrestriktioner fjernes fra sygehusene. Derfor er det en god idé at systematisere indsatsen, siger Stephanie Lose.
Hun understreger dog, at man ikke vil tvinge nogen til at blive testet.
Bliver en ansat testet positiv, vil der efter gældende retningslinjer blive iværksat et offensivt opsporingsprogram.
Det betyder i henhold til gældende regler, at vedkommende skal tage hjem med det samme, og kolleger og patienter vil blive opsporet.
- Sådan er det i dag, og sådan vil det også være fremover, siger Stephanie Lose.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie