Lægeløftet står over loven, og som kristen har man en særlig pligt til at hjælpe mennesker i nød. Det mener Kristelig Lægeforening, der under sit årsmøde i weekenden valgte at forfatte en fælles udtalelse om lægebehandling af afviste asylsøgere.
Dermed sætter de skub i debatten om civil ulydighed og lægeløftets ukrænkelighed, skriver Kristeligt Dagblad.
- Vores holdning er, at vi er forpligtede både af lægeløftet og buddet om næstekærlighed til at hjælpe syge mennesker. Hvis det i nogle tilfælde er kriminelt, må vi tage den straf, der ligger i det, siger formand for Kristelig Lægeforening Hans Holmsgaard. Han tilføjer, at der var massiv opbakning til udtalelsen på foreningens årsmøde.
Det skabte debat i lægekredse, da en jordemorstuderende fra foreningen Kirkeasyl for nylig fortalte, at hun havde hjulpet en flygtningekvinde, der skjuler sig for myndighederne, med at blive skannet under en graviditet.
Formanden for Lægeforeningens etiske råd mente, at det var misbrug og tyveri at benytte sig af hospitalernes faciliteter uden om det normale system.
Siden har flere læger efterlyst en mere nuanceret holdning, og næstformand i Lægeforeningen, Yves Sales, hilser debatten velkommen, skriver Kristeligt Dagblad.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker