Læger overhører kræftpatienters bekymring

Flere end hver tiende kræftpatient har oplevet, at deres egen læge i første omgang ikke tog dem tilstrækkeligt alvorligt, da de henvendte sig med deres symptomer.

13 procent klager direkte over, at lægen ikke var specielt hurtig til at iværksætte yderligere undersøgelser. Heller ikke når de konkret bad om det.

- Min praktiserende læge afviste min bekymring for et modermærke. En læge opdagede senere - ved et tilfælde - mit modermærke, og gav mig en henvisning til speciallæge. Det viste sig at være modermærkekræft.

- Jeg var hos ham fire-fem gange, da jeg syntes, der var noget i mit bryst. Han sagde bare, det var noget, der sad på brystbenet. Det var ikke kræft, mente han. Først femte gang, da kom jeg videre.

Sådan lyder to udsagn fra patienter, der har deltaget i Kræftens Bekæmpelses første store landsdækkende undersøgelse. 4300 kræftpatienter har deltaget.

Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, kritiserer lægerne:

- De praktiserende læger er indgangen til sundhedsvæsnet, og derfor skal de være lydhøre, siger han.

Leif Vestergaard Pedersen mener, at de praktiserende læger godt kunne bruge et "brush up" på viden og blive informeret bedre om, hvad det er for symptomer, de skal se efter.

Formanden for de praktiserende læger, Henrik Dippern, er ikke enig, men ville ønske, at der var 100 procents tilfredshed hos patienterne.

- Problemet er ikke, at de praktiserende læger ikke er gode til at lytte. Mange kræftsygdomme viser sig med svage eller ingen tegn, og der vil altid være en lille gruppe, som er utilfredse med behandlingen, siger han.

Henrik Dippern henviser til, at mellem 80 til 90 procent af patienterne er tilfredse. Men mange patienter venter alt for længe med at gå til lægen.

Ifølge undersøgelsen venter de med at opsøge lægen, når de har diffuse symptomer som træthed, uforklarlige smerter, vægttab eller ændret afføringsmønster.

Hver fjerde af patienterne venter således to måneder eller længere, før de opsøger læge.

/ritzau/