Det er et brud på alle konventioner, at danske soldater i Afghanistan så meget som overvejer at bruge dumdum kugler.
Jesper Jørgensen, formand for Læger Uden Grænser i Danmark, er rystet over, at soldater overhovedet kan finde på at have den type ammunition.
Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten er tre soldater er sendt hjem fra Afghanistan, sigtet for at have haft 20 dumdum kugler. Kuglerne har været forbudt ifølge en lang række konventioner siden 1899, og det er der ifølge Jesper Jørgensen en rigtig god grund til.
- En konventionel eller normal kugle går gennem kroppen, mens en dumdum kugle flænser alt med sig. Den er lavet, så den folder sig ud, når den rammer. Det strider mod alle internationale regler, så jeg forstår slet ikke denne her sag. Det er dybt uacceptabelt, siger Jesper Jørgensen.
Det er to konstabler og en officer, der er sigtet for at have den berygtede ammunition til deres pistoler. Soldaterne er sigtet efter en paragraf, der kan give fængsel på livstid. Men de tre har ikke brugt ammunitionen, siger auditør Peter Otken, der undersøger sagen, til avisen.
Men det er alarmerende, at danske soldater ligger inde med den slags, siger Jesper Jørgensen.
- Det er jo noget, de selv kan lave. Hvis man har set en film som Sjakalen, så laver han dem selv. Et lille kryds i toppen af projektilet kan få det til at folde sig ud, når det rammer, siger den danske formand for Læger Uden Grænser.
Ordet dumdum kommer fra det indisk områder, hvor ammunitionen første gang blev produceret i 1800-tallet.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker