Hvis de praktiserende læger ikke selv kan finde ud af at dække hele landet, må der en central styring til.
Det er holdningen hos halvdelen af danskerne, viser en måling fra Rambøll Analyse Danmark for Jyllands-Posten.
Her bakker 51 procent af de adspurgte op bag tanken, mens knap 39 procent afviser styring af lægernes frie ret til at købe praksis og slå sig ned, hvor de vil.
- For patienterne vil det være en klar fordel, at man fra centralt hold kan sikre lægedækning i de områder, hvor lægerne ikke automatisk slår sig ned, siger Lars Engberg, formand for Danske Patienter.
- Det kan være i geografiske yderområder som Hvide Sande, men det kan også være i byområder, hvor det heller ikke er så populært at slå sig ned, tilføjer han.
Netop retten til at bestemme lægers placering er et meget centralt slagsmål i de overenskomstforhandlinger mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner, som i øjeblikket er brudt sammen.
Regionernes topforhandler, Jens Stenbæk, som er medlem af Region Sjælland for Venstre, tolker da også flertallets opbakning til central styring som medvind:
- Det tager jeg som udtryk for, at folk lægger mere vægt på, at vi får bedre redskaber til at styre lægedækningen, end på om lægerne som liberalt erhverv har det sidste ord, siger han til Jyllands-Posten.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned