Læger skifter spor til lægekonsulenter og tjener kassen
Nordsjællands Hospital har nu flere konsulenter ansat end læger - og de er langt dyrere i drift. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Nordsjællandske speciallæger har opdaget, at de kan tjene langt flere penge som konsulenter end fastansatte.
Langt de fleste speciallæger på akutafdelingen på Nordsjællands Hospital er ansat som konsulenter og tjener markant højere løn end de fastansatte læger.
Det skriver Dagbladet Information.
Ifølge avisen kan speciallæger tage springet fra fastansat til konsulent gennem et vikarbureau og dermed tjene betydeligt mere i løn.
Ifølge avisen kan man som vikar tjene rundt regnet 116.000 kroner om måneden med en 37 timers arbejdsuge.
Det er betydeligt mere end de fastansatte speciallæger, som ifølge overenskomsten for overlæger fra april 2021 tjener lige godt 62.000 kroner om måneden plus 11,6 procent i pension.
Ledende overlæge på Nordsjællands Hospital Jesper Juul Larsen ser på udviklingen med de mange løst tilknyttede og store lønudgifter med bekymring.
- Men hvis ikke jeg har konsulentlæger, så har jeg ikke nogen til at tage imod patienterne, siger han til Information.
Den omfattende brug af konsulentlæger på Nordsjællands Hospital er ifølge ledende overlæge Jesper Juul Larsen nødvendig, fordi han ikke kan rekruttere læger til faste stillinger. Hospitalet oplyser til Information, at de i øjeblikket mangler 22 læger til at kunne dække vagterne.
For lægernes vedkommende er det ikke så mærkeligt, at de skifter jobtitel. Det mener Jes Søndergaard, som er sundhedsøkonom og professor på Syddansk Universitet.
- Jeg kan godt forstå både læger og sygeplejersker, for vikarbureauer er gode til, at man får en større valgfrihed, og man får også højere løn. Men det er et kæmpe problem for sygehusene, siger han.
- Med den løn, konsulenter kan få, skal man næsten være idiot for ikke at gå over og være konsulent.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker