Læger til USA for at lære at modtage patienter

Danmark er det eneste land i Skandinavien, hvor akutmedicin ikke er et speciale. Om kort tid skal seks læger fra Region Sjællands sygehuse, blandt andet tre fra Nykøbing sygehus, to uger til Boston, hvor de på universitetshospitalet Beth Israel Deaconess Medical Center skal kigge på akutmodtagelse af patienter, skriver dagbladet Sjællandske.

- Vi skal hverken lære, at diagnosticere lungebetændelse eller en blodprop, siger overlæge Imran Parvaiz som er speciallæge  hjerte- og lunge kirurgi og ansat på akutafdelingen på Slagelse Sygehus.
- Men vi skal lære af amerikanernes måde at drive en akutafdeling på siger han til Sjællandske.

Målet er, at lægerne hurtigere kan få patienterne igennem akutmodtagelsen og sat i behandling.

 

Læger fra blandt andet Nykøbing Sygehus skal en tur til USA for at lære at effektivisere akutmodtagelsen på de lokale sygehuse.

Offentliggjort Sidst opdateret