Læger vil hæve prisen på cigaretter til 120 kroner
Under overskriften "Nul røg, nul nikotin" lancerer Lægeforeningen ti tiltag, der skal forebygge, at især børn og unge begynder at ryge eller bruge nikotinprodukter. (Arkivfoto). Foto: Anna Ross/Ritzau Scanpix
Hvis kommende generationer skal være fri for nikotin, skal prisen fordobles, foreslår Lægeforeningen.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
En pakke cigaretter skal koste mindst 120 kroner, og prisen på nikotinposer og lignende produkter skal tilsvarende følge trop.
Bag forslaget er Lægeforeningen, der torsdag offentliggør i alt ti forslag, der skal styrke indsatsen for at fjerne tobak og nikotin - især fra børn og unges hverdag.
Prisforhøjelsen er vigtig, siger formand for foreningen Camilla Rathcke, fordi erfaringen fra andre lande viser, at en høj pris er det mest effektive middel til at undgå, at børn og unge begynder at ryge.
- Prisen er meget afgørende, hvis man vil afholde folk fra at begynde på en dårlig vane. Samtidig påvirker prisstigninger dem, der er i gang, til at stoppe. siger hun.
I løbet af de seneste år er der politisk igangsat flere initiativer, der skal begrænse børn og unges brug af tobak og nikotinprodukter.
Annonce
Eksempelvis blev prisen på en pakke cigaretter i 2020 hævet fra cirka 40 til 53 kroner, og i 2022 fik den yderligere et nøk op, så en pakke nu koster lidt over 60 kroner.
Antallet af både unge og ældre rygere er da også faldet, men det er fortsat 14 procent af de 15-17-årige, der ryger dagligt eller lejlighedsvist, viser tal fra 2023.
Hver tredje ung i Danmark bruger i dag mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Og når det kommer til forbruget af røgfri nikotin, så er andelen af brugere steget fra 9 procent i 2020 til knap 13 procent i 2022.
Det er bekymrende mange, mener Lægeforeningen, i betragtning af at produkterne kan give permanente skader på hjernen, nedsætte koncentrationsevnen og øge risikoen for psykisk sygdom, som for eksempel angst og depression.
Socialdemokratiets sundhedsordfører, Lea Wermelin, er enig i, at prisen spiller en rolle for især børn og unge. Men den skal ikke sættes yderligere op.
- Prisen skal være høj, og derfor blev den hævet i sidste regeringsperiode. Men vi mener ikke, at det er fornuftigt at hæve prisen i det uendelige, da det vil øge grænsehandlen.
- Dermed får man ikke fat om det, som det egentlig handler om, nemlig at færre skal bruge nikotin, siger Lea Wermelin.
Regeringspartneren Moderaterne argumenterede op til Folketingsvalget i 2022 for at sætte prisen op til 100 kroner for en pakke.
Det ønske er nu skrinlagt, da statskassen ikke kan undvære indtægten med de store regninger til sikkerhed, klima og velfærd, som vi har foran os, siger partiets sundhedsordfører, Monika Rubin.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde