Kropsfiksering og porno får stadig flere kvinder - også 14-årige - til at ønske mindre kønslæber. Nu kræver gynækologer færre operationer. Det skriver Politiken lørdag.
De typiske begrundelser fra kvinder, der ønsker operationen, er gener under sex og cykling. Men reelt bunder behovet oftest i bekymring over kønsorganernes udseende.
- Stort set samtlige kvinder, der bliver opereret på den baggrund (skønhedsidealer, red.) hører til inden for det anatomisk normale spektrum, og der foreligger intet videnskabeligt belæg for at udføre indgrebet, skriver gynækolog og overlæge ved Holbæk Sygehus Lise Schleiss i et debatindlæg i Politiken lørdag.
- Ved at foretage operationen bidrager lægerne også til at sygeliggøre det normale, skriver Schleiss.
På hjemmesiden mylooks.dk, der er en guide til plastikkirurgi, kan kvinder udveksle erfaringer med operation af kønslæberne. Her skriver en 18-årig pige, hvorfor hun overvejer at få det gjort:
- Faktisk er dette problem så stort, at jeg aldrig har haft sex med nogen, jeg føler mig ikke smuk eller sexet, når de bare hænger ned, skriver hun, og en 14-årig pige giver udtryk for samme overvejelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde