Lægernes organisation fyrer chef efter ni år på posten
Der er brug for at gentænke det politiske arbejde, mener man i PLO, hvor man har fyret direktør.
Bestyrelsen i Praktiserende Lægers Organisations (PLO) har fyret PLO's direktør, Peter Orebo Hansen.
Det meddeler PLO's formand, Christian Freitag, i en pressemeddelelse:
- Peter har gennem ni år som direktør for PLO leveret en meget stor indsats.
- Imidlertid står vi i PLO over for at skulle gentænke nogle arbejdsgange internt i sekretariatet, og vi står over for at gentænke en del af vores politiske arbejde.
- Det er på den baggrund, at bestyrelsen nu vil søge efter en ny direktør, siger Christian Freitag i pressemeddelelsen.
Ny midlertidig direktør bliver vicedirektør Jette Stagsted Galatius, skriver PLO.
Inden sin tid som direktør for PLO arbejdede Peter Orebo Hansen i en periode fra 1992-1997 som sundhedsdirektør i Storstrøms Amt.
Efter et kort ophold som direktør på Herlev Sygehus kom Peter Orebo Hansen til den centrale forvaltning i Københavns Amt, hvor han var sundhedsdirektør fra 1998, til han i 2006 blev direktør for PLO.
PLO er de praktiserende lægers faglige interesseorganisation, der varetager lægers interesser ved at søge indflydelse på politiske holdninger og beslutningsprocesser, der har betydning for sygdom og sundhed og lægers arbejde.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned