Lydfilen, der angiveligt vil kunne belyse de ubesvarede spørgsmål i den såkaldte lækagesagen, kommer ikke til at se dagens lys.
Den bliver sikkert opbevaret hos DR's nye generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, og der bliver den, efter at Højesteret tirsdag fældede dom i sagen.
"Sagen har været behandlet både i Byretten, i Landsretten og nu i Højesteret. Og endnu en gang har vi har fået rettens ord for, at DR ikke er forpligtet til at udlevere lydoptagelsen. Det er vi selvfølgelig tilfredse med, og betyder også, at optagelsen den bliver, hvor den er".
Det skriver Maria Rørbye Rønn i et kortfattet skriftlig kommentar til Ritzau,
Filen skal angiveligt indeholde en samtale, der afklarer, hvem der lækkede oplysningen om danske jægersoldaters udsendelse til Irak i 2007.
Det var journalist og filminstruktør Christoffer Guldbrandsen, som satte gang i sagen ved at påstå, at Jacob Winther, spindoktor for tidligere forsvarsminister Søren Gade (V), var manden bag lækagen.
I forbindelse med retssagen har Guldbrandsen oplyst, at lydfilen indeholder en samtale mellem forhenværende DR-journalist Nils Giversen og kollegaen på TV2, Rasmus Tantholdt.
Ifølge Guldbrandsen skal Tantholdt her gentagne gange have fortalt, at Jacob Winther stod bag lækagen.
Under retssagen har anklagemyndigheden forgæves forsøgt at få DR til at udlevere lydfilen. Samtidig har DR's ledelse oplyst, at man ikke har i sinde at offentliggøre samtalen på grund af "de omstændigheder" den er foregået under.
Efter Højesterets afgørelse har Ritzau forgæves forsøgt at få Maria Rørbye Rønn til at fortælle, om hun nu vil slette filen.
Generaldirektørens skriftlige kommentar bidrager ikke til at opklare det forhold.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker