Længden på arbejdslivet står tæt på stille i Danmark
Danskere arbejder i gennemsnit 0,2 år længere, end de gjorde for ti år siden. Det er den laveste udvikling blandt alle EU's medlemslade. Foto: Free/Lev Dolgachov
Free/Lev Dolgachov
Alle lande i EU har forlænget deres tid på arbejdsmarkedet gennem de sidste 10 år, undtagen Danmark.
De seneste ti år er der sket en udvikling hos EU-landene, når det kommer til, hvor længe vi bliver på arbejdsmarkedet.
Men i Danmark er udviklingen mindst.
I perioden mellem 2005 og 2015 er vi kun begyndt at arbejde 0,2 år længere i gennemsnit.
Det viser nye tal fra Eurostat, den europæiske statistikbank.
Det europæiske gennemsnit ligger på 1,9 års forlænget tid på arbejdsmarkedet de seneste ti år.
Malta tager førstepladsen, når det kommer til forlænget arbejdstid.
Malteserne arbejder i gennemsnit 5,1 år længere nu, end de gjorde i 2005.
Venstre-regeringen har i sin 2025-plan lagt op til at hæve den danske pensionsalder fra 67 til 67,5 år fra 1. januar 2025.
Forhandlingerne om 2025-planen er dog indtil videre sat på pause.
Selv om udviklingen i dansk arbejdsliv har stået tæt på stille de seneste ti år, er vi dog stadig blandt de EU-lande, der arbejder mest.
Danskerne bruger i gennemsnit 39,2 år på arbejdsmarkedet. Det er kun overgået af Holland (39,9 år) og Sverige (41,2 år).
Det betyder, at en svensker i gennemsnit er ti år længere på arbejdsmarkedet end en italiener.
For i den anden ende af skalaen ligger Italien, hvor den gennemsnitlige tid på arbejdsmarkedet lander på 30,7 år.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde