Frem over kan danskere, der for eksempel er overvægtige eller lider af ondt i ryggen få besked om at de ikke med det samme skal på operationsbordet men i stedet skal have en anden form for behandling - for eksempel af en fysioterapeut.
Det er et af resultaterne af den økonomiaftale, som regeringen og Danske Regioner indgik lørdag. Ifølger regionernes formand, Bent Hansen (S), betyder aftalen, der giver fem milliarder frem til 2013, at den kommer til at stå på smalhals de kommende år.
Regionernes aktivitet på sygehusene er de seneste år eksploderet, og steg i 2009 med otte procent. Næste år skal den kun vokse tre procent.
- Vi har fået dækket et lavere ambitionsniveau. Det vil være stramt, og det kræver kraftig styring på vores hospitaler. Men det lever vi med, og vi tror, vi kan overholde det. Det er det muliges kunst i en presset situation. Ambitionsniveauet er lavere, og vi skal sørge for, at når vi tager operationskniven frem, så gør man det for de patienter, der virkelig har brug for det, og vi kigger vores faglige indikationer igennem og ser, om vi måske har været lidt for hurtige nogle gange, siger Bent Hansen.
Aftalen skal også sikre en bedre økonomistyring, så man undgår situationer som blandt andet i hovedstaden og Region Midtjylland, hvor sygehusene har måttet fyre personale efter at have behandlet et skyhøjt antal patienter.
- Det har været svære forhandlinger, for det er en anderledes og alvorligere situation, vi har at arbejde med,. Det er en fin og afbalanceret løsning, som jeg er meget tilfreds med, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde