Lærere må ikke længere bedømme egne elever
Foto: Janus Engel. Polfoto
POLFOTO/Janus Engel
Lærerne skal ikke længere være med til at bedømme deres elever, når de går op til eksamen. Nu skal det udelukkende være en ekstern censor.
Fra i dag er det slut med, at lærerne skal give karakterer på deres egne elevers skriftlige eksamener. Det ansvar hviler nu alene på en ekstern censor.
Det er en lovændring, som møder stor modstand fra Danmarks Lærerforening.
Den lokale formand i Randers, Leif Plauborg, frygter, det vil få konsekvenser for lærernes føling med eleverne, fordi de ikke vurderer det færdige slutprodukt.
- Det er problematisk i forhold til, at man som lærer får sværere ved at følge op på, om ens arbejde med eleverne er lykkedes, siger han til DR Østjylland
Den holdning deler man dog ikke hos Danske Skoleelever, som ser ændringerne som et skridt i den rigtige retning i forhold til at sikre en mere objektiv vurdering.
Formand Jens Svane så allerhelst, at det var to eksterne censorer, der skulle vurdere eleverne.
- Det vigtigste for os er at blive vurderet så objektivt som muligt, og det bliver vi ikke, når der sidder en lærer med ved bordet, siger han til DR Østjylland.
Ved de mundtlige eksamener vil det fortsat være deres egen lærer og en censor, der skal bedømme.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned