Lærere og skoleledelse bruger stadig flere kræfter på forældrekonflikter

Det spidser oftere til og bliver til skænderier, når lille Emmas mor og far er utilfredse med undervisningen eller skolens håndtering af konflikter i frikvartererne.

Konflikter mellem forældre på den ene side og lærere og ledelse på den anden kræver stadig mere tid og flere ressourcer i landets folkeskoler.

Det er en af konklusionerne i en kortlægning fra Kommunernes Landsforening (KL), som har foretaget en rundspørge i mere end ti kommuner fordelt over hele landet.

- Det er et fremtrædende træk, at sagerne fylder mere og trækker flere ressourcer, skriver KL.

Flere forældre har en øget forventning om, at skolen håndterer udfordrede elever med sanktioner. Forældre anvender også en hårdere tone, herunder på digitale platforme og medier, lyder det.

Rundspørgen er en del af en samlet undersøgelse, som undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) bestilte i kølvandet på to meget omtalte skolesager om grænseoverskridende og voldelig adfærd elever imellem.

- Oplevelsen er, at der også er nogle forældre, der går hurtigere fra en oplevelse til et ønske om handling og konsekvens fra skolen og måske ikke fortsætter dialogen med skolen, men henvender sig andre steder med deres frustrationer, siger Peter Pannula, børne- og skolechef i KL.

- Vi har brug for en samtale om, hvordan vi skaber det bedst mulige samarbejde mellem forældre og skolen, og hvilke forventninger vi har til hinanden, tilføjer han.

Kommunerne i rundspørgen understreger et stigende behov for kompetencer i styrket forældrekontakt samt mægling og konflikthåndtering.

Hos forældreorganisationen Skole og Forældre kan man godt genkende, at konflikter fylder mere.

- Det er i hvert fald vores oplevelse, at der er dårligere tid til at løse konflikter. Og så er det jo gerne, at de eskalerer.

- Det er desværre også vores oplevelse, at forældrenes bekymringer ikke altid bliver taget alvorligt. Og det er så det, der fører til konflikter, siger næstformand Regitze Spenner Ishøy.

Hun mener, at udviklingen kan hænge sammen med en større distance mellem skole og hjem.

- Om det bunder i den øgede skriftlige kommunikation eller den afstand, der kom under corona, eller noget tredje, ved jeg ikke. Men jeg ser en øget distance.

- Helt lavpraktisk er der jo også færre forældremøder og færre skolehjem-samtaler. Altså en skolehjemsamtale på 15 minutter én eller måske to gange om året, hvis man er heldig, er jo ikke der, man danner den gode relation, siger Regitze Spenner Ishøy.

Hun mener, at det for eksempel kunne være en god idé, at forældrene får mulighed for at møde alle elevernes lærere. Ikke kun dansk- og matematiklærerne.

- Der er mange linjefagslærere, som man ikke aner, hvem er. Det skaber distance og utryghed.

Udsigt til konflikter med forældre bekymrer også mange lærerstuderende. Det fortæller forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen.

- I en studielivsundersøgelse tilbage i april 2023 svarede mange, at de ikke oplever, at læreruddannelsen har rustet dem godt nok til at varetage opgaver som forældresamarbejde, siger hun.

Folketinget har vedtaget en række ændringer i læreruddannelsen. Og i august 2023 begyndte de første studerende på den reformerede uddannelse.

Det er endnu for tidligt at konkludere, om de studerende nu bliver klædt bedre på til skolehjemsamarbejdet, siger Anneline Larsen.

Men længere praktikforløb på samme skole og i de samme klasser vil forhåbentlig give de studerende bedre mulighed for at blive inddraget i forældresamarbejdet med en uddannet lærer på sidelinjen, mener hun.

/ritzau/

Mor føler sig udskammet af andre forældre: - Det gør ondt at have klassens uønskede barn