Selv om de danske skoleelever hele foråret har svedt over de nationale test i en stribe fag, så er det langt fra alle lærere, der kan bruge resultaterne fra testen til noget.
I en rundspørge, foretaget af Skolestyrelsen, vurderer kun to tredjedele af lærerne - 64 procent - at de kan bruge testresultaterne til at vurdere elevernes faglige niveau.
Og kun hver tredje lærer har indtil videre brugt testresultaterne i planlægningen af undervisningen.
- Det er ærgerligt, at der ikke er flere, der kan se muligheden i det. Men jeg kan også godt forstå, at de vanskeligheder, der har været undervejs, har givet skepsis, siger Benedikte Ask Skotte, formand for Forældre og Skole.
Hun henviser til, at de nationale test har været flere år forsinket på grund af omfattende problemer - blandt andet it-problemer.
Hos Skolestyrelsen, der har ansvaret for de nationale test, kalder direktør Martin Isenbecker tallene gode. Han erkender dog, at der er plads til forbedring.
- Man skal se tallene i lyset af, at det er første gang, det helt nye adaptive testsystem bliver taget i brug, og set i det lys, synes jeg faktisk, tallene er ret positive, siger Martin Isenbecker.
Skolestyrelsen vil nu øge indsatsen for at informere og vejlede lærerne om, hvordan testene kan bruges.
- Så tror jeg, det tal bliver endnu højere hen ad vejen, siger Martin Isenbecker.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker