Hovedbestyrelsen i Danmarks Lærerforening indkalder til ekstraordinær kongres den 9. februar.
Baggrunden er utilfredshed med, hvad foreningen kalder KL's og regeringens angreb på lærernes undervisningstid og arbejdstidsaftale.
Ved flere lejligheder har disse instanser nemlig været fortalere for, at lærerne skal undervise mere inden for den samme arbejdstid. Det skriver Folkeskolen.
- Det er et alvorligt skridt at indkalde til en ekstraordinær kongres, men vi er nødt til at samles for at diskutere kvalitet i folkeskolen, både centralt og lokalt, siger foreningens formand Anders Bondo Christensen.
- Lærerne skal leve op til folkeskoleloven og skabe en god folkeskole, men hvem deler det ansvar med os, tilføjer han.
Anders Bondo Christensen mener, at kommunerne burde påtage sig ansvaret for kvalitet i folkeskolen.
- Det er meget svært med de signaler, som KL sender for tiden, at se, at de er parate til at påtage sig det ansvar. Vi kan ikke løfte det alene, siger han.
På den ekstraordinære kongres skal det desuden diskuteres, hvordan man lokalt kan sikre, at politikere på alle niveauer er parate til at tage et medansvar for at skabe den gode skole til eleverne.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde