Prikkerunde er et ord, som folkeskolens lærere skal vænne sig til at stave til.
For fyringsrunderne er langtfra overstået med det indeværende og kommende skoleår, skriver Politiken.
39 kommuner har enten allerede nedlagt lærerstillinger eller planlægger at gøre det i den nærmeste fremtid, viser avisens rundspørge til kommunernes skolechefer, hvoraf 68 har svaret.
Dermed er det næsten to ud af tre kommuner, som fyrer lærere.
I de adspurgte kommuner er mindst 240 lærerjob allerede nedlagt i det netop afsluttede skoleår, mens yderligere mindst 300 job forsvinder efter
sommerferien. Og 15 af kommunerne planlægger allerede nu at fortsætte
prikkerunderne ind i 2011-2012, hvor 254 job planlægges nedlagt.
Dertil kommer, at en række af kommunerne ikke sætter tal på, hvor mange job de nedlægger.
Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, finder det "helt grotesk", at der nedlægges så mange stillinger:
- Vi har en statsminister, der taler om, at vi skal have verdens bedste
folkeskole, og der virkelig skal satses på skolen, og så er det hele vejen
rundt, man afskediger. Og det er tilmed besparelser, der kommer oven i
besparelser fra tidligere år, hvor der er blevet seks procent mindre til
normalundervisningen«, siger han til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde