Lærerstuderende: Folk vælger overilet
- Det er et problem, at man føler, at man skal skynde sig så meget, at man skal i gang med en uddannelse, uanset hvad man så kommer ind på. Om det er noget, man vil eller er god til eller ej.
Så klart udtrykker formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Tobias Holst, problematikken i, at unge vælger læreruddannelsen som backup i anden ansøgningsrunde.
Hvor læreruddannelsen i år har oplevet nedgang i ansøgninger i første runde, har uddannelsesstederne oplevet en stigning i antallet af ansøgninger til de ledige pladser.
Ifølge Tobias Holst er det ikke meget værre på læreruddannelsen end på en række andre studier, men han ser det som et tegn på et strukturelt problem.
- Man burde kigge på uddannelsesvejledningen på ungdomsuddannelserne i stedet. Altså for at sørge for at folk vælger rigtigt og rent faktisk finder ud af, hvad de rigtigt gerne vil, siger han til Ritzau og fortsætter:
- Der er mange forskellige veje ind på læreruddannelsen, og jeg vil ikke sige, at den ene er bedre end den anden. Man kan godt blive en rigtigt dygtig lærer og en rigtigt engageret og motiveret lærer, hvis man kommer ind i anden omgang.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde