Pigen blev lam fra livet og ned, da hun og en veninde faldt fire meter ned efter at have lænet sig op af et rustent gelænder på broen. Veninden slap med en kraftig hjernerystelse, men den 14-årige brækkede ryggen.
Københavns Kommunes chefjurist afviste i første omgang at betale erstatning til pigen, da man ikke havde svigtet tilsynspligten med det rustne gelænder.
Samtidig konkluderede politirapporten, at der ikke var grundlag for at rejse en straffesag mod kommunen.
Kommunen mente dog ikke, at rapporten gav et entydigt billede af det kommunale erstatningsansvar, og derfor blev der bestilt en ekstern advokatvurdering.
Det er på baggrund af den advokatvurdering, at teknik- og miljøudvalget nu har besluttet at udbetale erstatning.
- Jeg har hele tiden understreget, at vi først tog stilling, når vi havde sagen fuldt oplyst og kunne vurdere det juridiske grundlag.
- At det ikke altid har stået lige klart i medierne, kan jeg kun beklage, men jeg hæfter mig ved, at vi ikke på noget tidspunkt endegyldigt har afvist et erstatningsansvar over for pigernes advokat, skriver teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) til Ritzau.
Hun åbner samtidig for, at der også kan blive udbetalt erstatning til den anden pige, som fik en kraftig hjernerystelse ved faldulykken.
- Da pigerne har været udsat for samme ulykke, gælder vurderingen af erstatningsgrundlaget for begge piger, skriver Ayfer Baykal.
Familien til den 14-årige er lykkelige over, at sagen nu er afsluttet.
- Det er vidunderligt. Nu kan vi komme tilbage til livet og starte vores nye hverdag, oplyser pigens fader, Tom Jersø, til ekstrabladet.dk
Det er endnu uvist, hvor meget den 14-årige pige kan se frem til i erstatning.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned