Et stor flertal af danskerne mener, at landbruget må til lommerne, når de forurener.
Vi har skam allerede betalt vores pris, lyser reaktionen fra landbruget, der dog er villig til yderligere tiltag.
- Landmændene har betalt med de reduktioner, der allerede har været. Men samtidig er erhvervet da godt klar over, at vi skal yde mere for denne dagsorden med målrettede tiltag, så vi får mest miljø for pengene, siger viceformand for landsbrugets brancheforening, Landbrug & Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen.
I en Gallupundersøgelse, der offentliggøres i bladet Natur og Miljø fra Danmarks Naturfredningsforening, fremgår det, at 94 procent af danskerne mener, at princippet om, at forureneren betaler, skal gælde for landbruget, lige som det gør med alle andre erhverv.
Niels Jørgen Pedersen har en forklaring på det markante tal.
- Det er meget naturligt, at når der spørges efter, om forureneren skal betale, så vil de fleste være enige. Det kan jeg da godt forstå, siger han og påpeger, at landbruget har sænket miljøpåvirkning med mere end 50 procent over de sidste 25 år.
- Det er nok tal, som folk ikke kender, konstaterer Niels Jørgen Pedersen.
På linje med store dele af befolkningen mener de miljøøkonomiske vismænd, at landbruget bør betale yderligere for forureningen. Dette begrundes med, at landbruget får skævvridende og urimelige fordele, som underminerer en sund udvikling i branchen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde