16.000 kroner om dagen. Det mister fynske landmænd i øjeblikket på den halm, de ellers skulle have leveret til fyring på Fynsværket.
Værkets halmfyr er siden starten løbet ind i en stribe problemer. Først blev det måneder forsinket. Siden har det fra 1. september været slukket efter en brand.
Derfor brænder halmleverandørerne nu inde med flere tusinde ton halm. Og det har ifølge formanden for halmleverandørerne, Hans Stougaard, store konsekvenser.
- Der er mange leverandører, der mister 375.000-500.000 kroner om måneden. De store mister væsentligt mere og har bundet mange penge i presning og oplagring af halm i tillid til, at Vattenfall kunne håndtere sin opgave, siger Hans Stougaard til P4 Fyn.
Men Vattenfall, der ejer Fynsværket, påberåber sig force majeure, som betyder, at Vattenfall fritages for kontrakten med leverandørerne.
Vattenfall forventer først efter 5. oktober at vide, hvor længe fyret skal stå ubrugt hen.
Hans Stougaard vil bringe sagen op over for Energistyrelsen i denne uge.
Halmfyret har kostet 750 millioner og skal efter planen brænde 150.000 ton halm årligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker