De store regnmængder har ramt landmændene på et yderst uheldigt tidspunkt - netop som kornhøsten for alvor skulle i gang.
Og det vil uvægerligt medføre økonomiske tab for landmændene i de hårdest ramte områder.
Men hvis ellers det bliver tørvejr de kommende dage, så skal stort set hele høsten nok komme i hus, siger Carl Åge Pedersen, direktør for Planteproduktion på Videnscentret for Landbrug.
- Det ser frygteligt ud lige nu, og det kan ikke undgås, at de store regnmængder får konsekvenser i form af både tab og ekstra bøvl. Det er ikke nogen lykkelig situation, men der er altså heller ikke tale om en katastrofe, siger han til Ritzau.
En del landmænd vil formentlig blive nødt til at høste, før kornet er helt tørt, og får derfor en ekstra omkostning ved at tørre kornet efter høsten. Og så øger de våde marker også risikoen for, at kvaliteten af kornet bliver ringere, og prisen dermed lavere.
Hvor store de samlede konsekvenser af regnen bliver, afhænger helt af, hvordan vejret arter sig de kommende uger.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker