Landsholdet skifter til sommertid to gange på en uge
Det danske herrefodboldlandshold får den specielle oplevelse at skifte til sommertid to gange på en uge. (Arkivfoto) Foto: Charles Platiau/Reuters
Charles Platiau/Reuters
Natten til søndag overgår Danmark til sommertid. For fodboldlandsholdet bliver det anden gang på en uge.
Skiftet mellem sommertid og normaltid er for mange en lille irritation, der sker to gange om året.
For det danske herrefodboldlandshold kommer det til at ske to gange inden for en uge.
Holdet har været i Israel for at spille om VM-kvalifikation, og der skifter man til sommertid, nogle dage inden man gør det i Danmark.
Da landsholdet ankom til Israel i mandags, skulle de først stille uret en time frem på grund af tidsforskellen.
Derefter skulle de stille uret en time frem igen, da Israel overgik til sommertid natten mellem torsdag og fredag.
Hjemme i Danmark igen efter 2-0 sejren og en fem timers flyvetur skulle uret så to timer tilbage. En time for tidsforskellen og en time, fordi Danmark endnu ikke er skiftet til sommertid.
Og så skal de stille uret en time frem igen, når Danmark overgår til sommertid klokken 2 natten mellem lørdag og søndag.
Og selvfølgelig lige spille to fodboldkampe.
Noget af det kunne være undgået. For allerede i 2019 stemte EU-Parlamentet for at afskaffe skiftet mellem sommer- og normaltid.
Så blev bolden givet over til EU-landenes ministre for at finde ud af, hvad der skal gøres. Og her er den foreløbig lagt død.
Ifølge Folketingets EU-Oplysning hælder et lille flertal af EU-landene mod at gøre sommertid til den permanente tid - modsat den danske regering.
Hvordan vi i første omgang overhovedet endte med sommertid, skyldes en newzealandsk insektforsker.
Han hed George Vernon Hudson og er krediteret for at opfinde sommertid i 1895. Han kom på idéen, fordi han ville have flere lyse timer om aftenen til at fange insekter.
I Danmark indførte man første gang sommertid i 1916, hvorefter den forsvandt igen. Så på ny fra 1940 til 1948. Først i 1980 blev det permanent indført.
Men snart kan det være slut igen - altså hvis EU-landene ender med at blive enige.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker