Landsindsamling: Danskerne slog tidligere rekord
Frivillige danskere har søndag samlet 33,5 millioner kroner ind til Kræftens Bekæmpelse. Det er det højeste beløb, der til dato er samlet ind på selve indsamlingsdagen, oplyser organisationen.
- Uden befolkningens opbakning ville vi ikke være i stand til at yde støtte og rådgivning over hele landet. Og vi ville ikke kunne fastholde vores topplacering i den internationale forskningselite, siger direktør Leif Vestergaard Pedersen i en pressemeddelelse.
For hver 100 kroner, der samles ind, går der 49 kroner til forskning, 26 kroner til patientstøttearbejde og 18 kroner til oplysning og forebyggelse. De sidste syv kroner går til administration.
Derfor er den årlige landsindsamling så vigtig, forklarer Pedersen:
- Vores kamp mod kræft er helt afhængig af den hjælp og støtte, vi får fra befolkningen. Kun fem procent af vores midler kommer fra det offentlige, resten samler vi ind blandt danskerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned