Landsstævne i Aalborg gav over en million kroner i overskud
25.127 idrætsudøvere trodsede det våde vejr og deltog i DGI's landsstævne i sommer i Aalborg. Foto: /ritzau/Benjamin Nørskov/arkiv
/ritzau/Benjamin Nørskov/arkiv
Aalborg dannede i sommer ramme om landets største idrætsfestival, der gav overskud på 1,1 million kroner.
Regnskabet efter sommerens landsstævne i Aalborg er nu gjort op og viser et overskud på 1,1 million kroner.
- Vi er både glade for og stolte af at stå for et så vellykket arrangement med så stor omsætning og så samtidig være i stand til at få regnskabet til at balancere og endda give et mindre overskud, siger Søren Brixen, administrerende direktør i DGI, i en pressemeddelelse.
DGI's landsstævne samlede 25.127 deltagere fra 29. juni til 2. juli. 5000 frivillige var i sving ved stævnet.
Overskuddet på 1,1 millioner kroner fordeles med 380.000 kroner til henholdsvis Aalborg Kommune, DGI og DGI's 14 landsdelsforeninger.
Hos Aalborg Kommune, der dannede ramme om idrætsstævnet, glæder borgmesteren sig over resultatet.
- Der blev skabt en fest og en stemning, som var helt fantastisk, og som står som en dejligt minde for vores by, siger Thomas Kastrup-Larsen (S).
Han kan glæde sig over, at 76 procent af deltagerne i en evaluering erklærer sig enige i, at "Aalborg var en god værtsby under landsstævnet".
DGI's landsstævne er landets største idrætsfestival, som har fundet sted hvert fjerde år siden 1862.
Det næste stævne finder sted i 2021 i Svendborg.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned