Lang ventetid i klagesager om aktindsigt i patientjournaler
Niels Fenger er Folketingets Ombudsmand. Han har til opgave at bidrage til, at forvaltningen handler lovligt og følger god forvaltningsskik. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
12 måneders ventetid er for meget i klagesager om aktindsigt i patientjournaler, siger ombudsmanden.
Der er alt for lang behandlingstid i klagesager om aktindsigt i patientjournaler.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Folketingets Ombudsmand.
I gennemsnit er sagsbehandlingstiden 12,4 måneder, viser en undersøgelse fra ombudsmanden.
- Det er alt for lang tid. Reglerne om aktindsigt i patientjournaler er en af de grundlæggende patientrettigheder, der er med til at sikre den enkelte patients selvbestemmelse og retssikkerhed i sundhedsvæsenet, udtaler Folketingets Ombudsmand Niels Fenger i pressemeddelelsen.
Sagerne bliver behandlet i Styrelsen for Patientklager.
Coronapandemien og udflytningen af styrelsens opgaver er skyld i ventetiden. Sagerne har på baggrund af det hobet sig op.
Med muligheden for aktindsigt er borgere bedre i stand til at følge med i behandlingen, drage omsorg for pårørende og eget helbred, men også at korrigere registrerede oplysninger, udtaler ombudsmanden videre.
Undersøgelsen er gennemført fra start 2021 til udgangen af marts i år.
Ventetiden er dog på vej ned. 1. april var behandlingstiden i verserende sager 6,1 måneder.
Ombudsmanden vil igen i 2023 tjekke op på ventetiden
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker