Lang ventetid på kørekort fortsætter

Rigspolitiet foreskriver, at ventetiden mellem teoriprøve og den praktiske køreprøve må være 10 dage. - Men det kan vi ikke leve op til foreløbig, fortæller leder af Sydsjælland og Lolland Falsters færdselspoliti Erik Mather.
- Jeg har ikke kunnet skaffe det nødvendige personale, og det tager sin tid siger han.
- Det kursus, som en politimand skal gennemgå for at blive prøvesagkyndig, foregår i år kun en enkelt gang; i slutningen af året. Derfor har jeg ikke kunnet skaffe prøvesagkyndige nok, specielt til Lolland Falster, siger Erik Mather.
Der vil nu blive søgt både politifolk og civile til stillingerne som prøvesagkyndige. Senest via en annonce i Folketidende i lørdags.
Det er i øvrig også muligt at tage sin teori- eller køreprøve et andet sted i landet. Kørelærere over hele landet kan booke tider til teori- og køreprøver alle steder i landet.

 

Foto: Anders Knudsen

Tre prøvesagkyndige har forladt det lokale færdselspoliti på Lolland Falster og det betyder meget lange ventetider til teori- og kørerprøver.

Offentliggjort Sidst opdateret