Langt færre melder sig ud af folkekirken
Medlemsflugten fra folkekirken når ikke sidste års rekordstore tal, da kirken kan se tilbage på et 2013, hvor der i de første tre kvartaler har været mere end 7000 færre udmeldelser end i den samme periode sidste år.
Det skriver Berlingske mandag.
Med medlemsprocenten vil fortsætte med at falde, mener kirkefolk og ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R). Sidste år var tallet særlig højt på grund af debatten om vielser af homoseksuelle, mener han.
- Debatten om vielser af homoseksuelle var lang og hård, og der er ingen tvivl om, at mange meldte sig ud, fordi de oplevede det, som om kirken var imod homoseksuelle. Men det var den jo ikke.
- Langt de fleste præster var positive, men det var modstanderne, der råbte højest, siger Manu Sareen.
Ifølge en ekspert vil medlemsprocenten falde med yderligere 10 procentpoint, før den bliver stabil med et medlemstal på omkring 70 procent af befolkningen.
Sidste år meldte 21.000 medlemmer sig ud af kirken, mens tallet for de tre første kvartaler i år er på knap 10.000 medlemmer.
Religionssociolog Peter Lüchau på Københavns Universitet er enig i, at debatten om homovielser bidrog til sidste års masseflugt fra kirken.
- Mange af dem, der meldte sig ud sidste år, var nok allerede mentalt udmeldte, og der var en bestemt begivenhed, der fik dem til at sige, at nu er det nok.
- Det var ikke de almindelige medlemmer, der gik i protest. Det var dem, der allerede var gået, siger han til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker