Regionernes psykiatriske afdelinger behandler langt flere børn end tidligere, men lykkedes samtidig med at holde udgifterne nede.
På bare tre år er antallet af børn, der behandles i psykiatrien, steget fra 14.600 i 2007 til 21.050 i 2010.
Det svarer til en stigning på 44 procent.
I samme periode er det lykkedes regionerne at holde udgifterne til børn- og ungdomspsykiatrien nede. Udgifterne er således blot steget med 12 procent.
Ifølge Danske Regioner skyldes den eksplosive stigning i antallet af patienter, at psykiatrien er blevet udvidet i stor stil de seneste år.
I voksenpsykiatrien blev der behandlet knap 10 procent flere patienter inden for en næsten uændret økonomisk ramme.
Der har tidligere været voldsom kritik af psykiatriens lange ventelister, men i første kvartal af 2011 lykkedes det regionernes sygehusvæsner at få hugget ind på ventelisterne for børn og unge.
I første kvartal faldt ventelisten med 10 procent, så 2460 børn og unge ventede på behandling.
15 procent af dem måtte vente mere end to måneder på behandling.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker