Lars Løkkes sundhedsplan: Fyrer 205 politikere i regionerne
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Medie: Regeringens kommende sundhedsreform kan betyde et farvel til regionerne.
Danmark vil få et helt nyt sundhedsvæsen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ventes snart at være klar med fyresedlerne til de 205 valgte politikere i Danmarks fem regioner, erfarer Ugebrevet Mandag Morgen.
Det bliver tilfældet, hvis han vælger at nedlægge de fem regioner med politisk valgte regionsråd i forbindelse med regeringens kommende sundhedsreform, der efter planen allerede skal fremlægges lige efter efterårsferien.
Ifølge Ugebrevets oplysninger skal de 5 regioner med hver 41 direkte valgte politikere erstattes af nye administrative enheder uden direkte folkevalgte politikere.
Derudover vil regeringen oprette en ny type samarbejde mellem landets i alt 21 akutsygehuse og de praktiserende læger og kommunerne i sygehusenes optageområde.
Det nye samarbejde omtales allerede som ’sundhedsklynger’ og er en fundamental ny måde at organisere sundhedsvæsenet på. De nye sundhedsklynger vil få hver sin ledelse, og de skal sikre et mere sammenhængende lokalt sundhedsvæsen.
Nedlæggelsen af de fem regioner har længe stået på De Konservative, Liberal Alliance og ikke mindst Dansk Folkepartis politiske ønskeseddel.
Ideen om sundhedsklynger kan også være med til at lægge en betydelig dæmper på de kritikere, som mener, at regeringens tanker om at nedlægge regionerne og lægge ansvaret for sygehusene over til staten er et udtryk for endnu mere centralisering.
Sundhedsklyngerne matcher også langt hen ad vejen de tanker, som Socialdemokratiet er begyndt at tale stadig mere varmt for om det nære sundhedsvæsen og oprettelsen af nærhospitaler tæt på borgerne.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker