Både tiåret for 11. september og tragedien på Utøya i Norge vil blive inddraget, når instruktøren Lars von Trier stiller op til en spektakulær præsentation af en dansk filmklassiker i forbindelse med festivalen Golden Days i København.
Som optakt til visningen af "Blade af Satans bog" den 16. september i Grundvigs Kirke skal von Trier diskutere ondskab i en samtale med journalisten Martin Krasnik.
Samtalen vil kredse om det onde i både Dreyers og Triers filmværker samt i den aktuelle virkelighed.
Carl Th. Dreyer (1889-1968) var Danmarks store internationale instruktørnavn i første halvdel af det 20. århundrede, og hans "efterfølger", Lars von Trier, har ham på sin liste over kunstneriske inspirationskilder.
Dreyers stumfilm "Blade af Satans bog" er et over to timer langt værk, der havde biografpremiere i 1921.
Ulla Tofte, festivalchef for Golden Days, fremhæver, at hverken Dreyer eller von Trier er erklærede religiøse filmskabere.
- Alligevel har de begge skabt kæmpeværker om tro, religion, tilgivelse, fristelse og særligt om kampen mellem det gode og det onde. Det var derfor et stort ønske at koble de to kunstnere til hinanden, siger Ulla Tofte.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde