En af landets mest kendte krejlere, Låsby-Svendsen, er sat til vægs. Han blev erklæret konkurs for et år siden, og nu smadrer bulldozere hans livsværk. Det skriver B.T.
Struer, Lemvig, Morsø og Thisted kommuner bruger op mod 23 millioner kroner på at rive 123 huse, der er så miserable, at de er uegnet til menneskelig beboelse, ned.
34 af husene tilhører Jens Peter Svendsens - bedre kendt som Låsby-Svendsen - konkursbo, skriver avisen.
De første huse er allerede væk, og det vækker ikke alene glæde i kommunerne, men også blandt beboerne i de små landsbyer, hvor ruinerne skræmmer.
Kommunale inspektører har gennemgået alle husene for at se, hvor slemt det stod til - og det var det sørgeligt syn, der mødte dem.
Flere steder drev fugten ned af væggene, der var svamp, skimmel, nedfaldne lofter, ituslåede vinduer, manglende døre og spor efter blandt andet rotter.
- Det var ligesom at gå i spøgelseshuset i Tivoli, siger en af inspektørerne til B.T.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub