Lastbilers overhaling bliver snart forbudt
Foto: Agersten Kim,,,freelance
Agersten Kim,,,freelance
Det skal være forbudt for lastbiler at overhale på motorvejene, mener transportminister Hans Christian Schmidt, der er på vej med et etårigt forbud.
Transportminister Hans Christian Schmidt (V) er på vej med et etårigt forsøg med totalforbud mod, at lastbiler overhaler på motorvejene. Det erfarer Jyllands-Posten.
Forsøget skal træde i kraft så hurtigt, som det er praktisk muligt, og gælde på én af strækningerne: Kolding-Århus, trekantområdet-den dansk/tyske grænse eller tværs over Fyn. Mest sandsynligt er dog strækningen mellem Kolding og Århus.
Det er ikke lykkedes Jyllands-Posten at få en kommentar fra transportministeren.
Men Venstres retsordfører, Kim Andersen, forklarer, at han har mistet tålmodigheden med vognmandsbranchens løfter om selv at gøre noget ved de såkaldte elefantræs, hvor lastbilerne overhaler hinanden på motorvejene.
Det skaber farlige situationer og store gener for almindelige bilister, som tvinges til pludselige opbremsninger i overhalingssporene.
- Jeg kan dagligt selv konstatere, at branchens løfter ikke har hjulpet noget, så nu må vi have et forsøg i fuld skala, så vi kan teste, hvad et forbud vil betyde for trafiksikkerhed og trafikafvikling, siger Kim Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker