LCD Soundsystem, MØ og C.V. Jørgensen på fynsk festival
LCD Soundsystem skal spille på Heartland Festival næste år. Foto: /ritzau/Amy Harris/arkiv
/ritzau/Amy Harris/arkiv
Det hypede band LCD Soundsystem samt flere populære danske kunstnere indtager Heartland festivalen.
Når Heartland Festival til sommer løber af stablen på Fyn for tredje gang, bliver det med et musikalsk lydtæppe bestående af blandt andet den fynske sangerinde MØ, koryfæet C.V. Jørgensen og det hypede amerikanske band LCD Soundsystem.
Det skriver Heartland Festival i en pressemeddelelse.
Sidstnævnte band formåede at sælge alle billetter, da de i september gav hele tre koncerter på Store Vega i København.
- Med sig har de deres spritnye album American Dream, som er bandets første, siden de otte nuværende medlemmer fandt sammen i 2015 efter fire års pause.
- Musikken på albummet er ekstremt ærligt, eftertænksomt og trækker tydelige tråde til Murphys afdøde mentor og idol David Bowie, men mon ikke der nok også skal blive plads til mange af de hits, som de seneste 15 år har sat gang i dansefødderne over hele verden, lyder det i pressemeddelelsen.
Også sangerinden MØ har ny musik i bagagen, når hun vender hjem til sit fynske ophav. Hun er netop udkommet med EP'en "When I was Young".
For C.V. Jørgensen markerer sommerens koncertturné, der også bringer ham forbi Roskilde Festival, et comeback efter otte års fravær.
Dagens offentliggørelser tæller også det amerikanske rockband Grizzly Bear, der sammen med de andre slutter sig til The The og forfatteren Salman Rushdie på det foreløbige festivalprogram.
Heartland Festival løber af stablen på Egeskov Slot fra 31. maj til 2. juni 2018.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned