Ledelsen fredet i Det Kongelige Teater

- Men (bestyrelsen, red.) ønsker i samarbejde med den daglige ledelse at ændre på strukturer og rolle- og ansvarsfordeling på teatret. Samarbejdsklimaet mellem ledelse og medarbejdere skal tilbage på sporet.

Erik Jacobsen indrømmer i pressemeddelelsen, at han har truffet ledelsesmæssige beslutninger, som han i dag ville have gjort anderledes

- Dette har udløst en tillidskrise hos nogle medarbejdergrupper. På toppen af dette kommer så sparerunden og afskedigelser, hvor der i processen også er sket fodfejl, siger Erik Jacobsen.

- Jeg glæder mig til sammen med den nye bestyrelse og i tæt samarbejde med formanden og næstformanden at arbejde med organisationens struktur samt rolle- og ansvarsfordeling, ligesom jeg vil gå aktivt ind i genopbygning af tillid.

Bestyrelsesformand Stine Bosse udtaler, at Det Kongelige Teater i de seneste måneder har været "meget udsat" på grund af en gammel, men endnu aktuel krise samt en sparerunde.

- Vi går nu i den nye bestyrelse i gang med strategiarbejdet og glæder os til at fortælle om resultatet af dette efter sommerferien, siger Stine Bosse.

Der har gennem det seneste år også verseret rygter om Det Kongelige Teaters balletchef.

Disse eskalerede i forbindelse med offentliggørelsen af en intern rapport, som postulerer et misbrug hos balletmesteren. Nikolaj Hübbe har af egen drift fremlagt en erklæring, der fastslår, at han ikke har et kokainmisbrug eller en kokainafhængighed.

- Det er en voldsom beskyldning, Nikolaj har været udsat for, og jeg synes, han er modig og sit store ansvar bevidst ved på eget initiativ at gennemføre og fremlægge erklæringen, udtaler Erik Jacobsen og tilføjer:

- Nikolaj er fuldt klar over behovet for også gennem sin ledelsesstil at vise balletten, at de ikke bare har en af verdens dygtigste balletmestre, men også at han mestrer moderne balletledelse.

/ritzau/

I en pressemeddelelse oplyser Det Kongelige Teater, at man fortsætter samarbejdet med teaterchef Erik Jacobsen.

Offentliggjort Sidst opdateret