Hver sjette leder afviser at ansætte svært overvægtige personer.
Det viser en undersøgelse fra organisationen Lederne, som endnu ikke er offentliggjort, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Hver tredje leder vil i nogen grad undgå at tilbyde et job til en markant overvægtig. Dermed vil knap halvdelen, 49 procent, af ledere i dansk erhvervsliv i et vist omfang se bort fra fede personer til et job i deres afdeling eller virksomhed.
Lederne har stillet spørgsmålet til 1637 af medlemmerne. Resultatet chokerer HK's faglige sekretær Svend-Erik Hermansen.
- Det er forbavsende høje tal. Og chokerende. Jeg vil opfordre de ledere, der vil afvise svært overvægtige, til at tænke sig om, når de vælger folk blandt kandidater til et job, siger han.
I Lederne opfordrer arbejdsmiljøchef Lars Andersen medlemmerne til at hyre den dygtigste ansøger. Hverken vægt, højde eller hårfarve bør som udgangspunkt bestemme, hvem der ansættes, siger han.
- Man skal passe på ikke at lade sig forblinde af skønhedsidealer, men ansætte de fagligt bedst kvalificerede, siger Lars Andersen.
Ifølge undersøgelsen fra Lederne har én procent af lederne fyret en ansat som følge af overvægt. Syv procent har en eller flere gange bedt en medarbejder tabe sig.
Stadig flere danskere er overvægtige. Det gælder næsten halvdelen - 47 procent af den voksne befolkning - mens 13 procent er svært overvægtige. Det viser de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned