Ledige hænder i hovedstaden bliver i stigende grad sat til at arbejde i stillinger med løntilskud i Københavns forvaltninger. Det skriver Urban.
I en opgørelse fra Københavns Rådhus fremgår det således, at antallet af løntilskudsstillinger i byens forvaltninger sidste år voksede fra 400 til 1.600 personer.
Stigningen til trods ser beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (V) gerne, at endnu flere ledige kan arbejde for kontanthjælpen og dagpengene.
- Ordningen er til gavn for alle. Både de arbejdsløse, kommunen og københavnerne, siger hun
- For job med løntilskud er ikke aktivering. De ansatte serverer mad på plejehjem og tolker for forældre i byens klasseværelser og løfter kort sagt opgaver, vi ikke har økonomi til at varetage, samtidig med at de løfter deres eget cv.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Thomas Bredgaard er der ikke noget at sige til, at borgmesteren glæder sig over, at 2.295 jobsøgende københavnere sidste år arbejdede i en af byens forvaltninger uden at få en krone ekstra.
For samtidig med at kommunen slipper for at tilbyde aktiveringskurser, så stiger statens refusion nemlig, når jobsøgende udfører et stykke arbejde for deres understøttelse eller dagpenge.
- Kommunaløkonomisk er det en god forretning. Men ordningen fører sjældent til fastansættelse og er ligefrem blevet misbrugt af kommuner, som har ansat fyrede medarbejdere i deres gamle job med løntilskud, siger Thomas Bredgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde