Lejeboligselskaber sendt i knæ
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Knap fem procent af almennyttige lejeboliger står tomme på Lolland.
Tusinder af lejeboliger står tomme i Udkantsdanmark. Det får nu boligudlejningsselskabet Domea til at advare om, at lokale boligselskabers pengekasser årligt drænes for millioner af kroner. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Problemet er vokset i omfang, og de boligselskaber, som vi administrerer, taber nu ca. 36 mio. kr. om året på grund af udlejningsvanskeligheder,« siger Karin Thomsen, formand for Domeas bestyrelse, til Jyllands-Posten.
Boligselskabet har allerede haft et par boligforeninger i Udkantsdanmark, som er gået konkurs, og det får nu formanden til at kritisere reglerne for, hvor meget det skal koste at bo til leje i en almen bolig.
- Vi ønsker handling fra politisk side, fordi reglerne for huslejefastsættelse forstærker problemet, siger Karin Thomsen til Jyllands-Posten.
Tidligere - før bunden røg ud af boligmarkedet - var en almen lejebolig meget billigere end en sammenlignelig ejerbolig.
På Samsø står 9,8 pct. af de almennyttige boliger ledige. På Lolland er tallet 4,9 procent eller 213 af cirka. 4.345 boliger, mens 227 boliger af cirka 5.675 almennyttige boliger, eller godt 4 procent, savner beboere i Haderslev.
-I nogle områder bliver vi nødt til at spørge os selv, hvorvidt boligerne har en rolle i fremtidens Danmark, og finde frem til svaret i samarbejde med kommunen og staten, siger Palle Adamsen, adm. direktør i Lejerbo og formand for landets 550 almene boligselskaber med 560.000 lejeboliger, til Jyllands-Posten.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde