Jeg er grædefærdig. Chokeret og dybt, dybt deprimeret. Billedkunstneren Orsolya Bagala, Farum, var rystet over synet af sin ejendom på Langesøvej på Vestlolland, da hun tog herned efter, at hendes lejere var fraflyttet over hals og hoved i dagene op til jul, efterladende huset som en ren svinesti og uden at have betalt husleje i et par måneder.
Husets lejer er i hjemmedialyse og overalt i husets værelser, i carporten og i haven flyder det med væskefyldte dialyseposer, ubrugt medicinsk udstyr, efterladte ejendele, skrammel og skidt.
- Der er møgbeskidt og uhumsk overalt. Et er at parret vælger at flygte fra huslejen, men de kunne i det mindste have ryddet op efter sig. Jeg stod bare der med min lille baby. Jo, jeg græd, siger Orsolya Bagala.
Hverken den kommunale Borgerservice, Dialyseafdelingen på Nykøbing F. Sygehus eller Nyreforeningen kan hjælpe.
- Min mand har været på Borgerservice i Nakskov og vist billeder af, hvordan lejerne har efterladt vores hus og vi har henvendt os på Dialyseafdelingen på sygehuset i Nykøbing F. Ingen af stederne kan de hjælpe os. Sådan siger en næsten magtesløs Orsolya Bagala.
De fraflyttede lejere har ikke betalt husleje i tre måneder.
- Og det er mit indtryk, at de gør det igen og igen. At de systematisk snyder både kommuner og udlejere, siger Orsolya Bagala.
Heller ikke Nyreforeningen er i stand til at hjælpe.
- Det lyder bestemt ikke rart. Normalt skal dialysevæsken efter brug tømmes ud i toilettet. Det er ikke smart at det ligger og flyder over alt, men i foreningen har vi ikke mulighed for at hjælpe udlejeren, siger rådgiver Jens Jensen.
- Det kan jeg jo ikke bruge til noget som helst, siger Orsolya Bagala. Hun har søgt at ringe til lejeren, men opkaldene bliver ikke besvaret.
Se billederne her
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde