Det er ulækkert, men desværre slet ikke enestående. I dette tilfælde er der tale om både brugt og ubrugt medicinsk udstyr. I de fleste tilfælde er der tale om, at lejere forlader deres lejebolig og efterlader alt muligt affald, fordærvede madvarer, affaldposer, møbler, inventar.
Formanden for Lollands Grundejerforening, Per Morén, Nakskov er ikke så let at chokere.
Han er også boligudlejernes repræsentant i huslejenævnet.
Sagen drejer sig om billedkunstneren Orsolya Bagala, Farum, der var rystet over synet af sin ejendom på Langesøvej på Vestlolland, da hun tog herned efter, at hendes lejere var fraflyttet over hals og hoved i dagene op til jul, efterladende huset som en ren svinesti og uden at have betalt husleje i et par måneder.
- Et af problemerne er, at vi som boligudlejere er alt for flinke. Mange sørger ikke for at registrere om huslejen er gået ind til tiden, og giver måske henstand, fordi folk ikke lige har råd, siger Per Morén. Og det er faktisk det værste en udlejer kan gøre.
Er lejen ikke betalt senest den 15. i en måned bør man sende en anbefalet opsigelse.
Per Morén kan fortælle gruopvækkende historier om, hvordan lejere har efterladt lejeboligen, hvordan de er flyttet i ly af mørket og hvordan det har kostet boligudlejerne store beløb af få ryddet effektivt op.
- Sådan som sagen er beskrevet i Folketidende vil jeg tror at en effektiv oprydning og rengøring let løber op i 25.000-30.000 kroner og oven i kan boligudlejeren så lægget tabet på tre måneders husleje. Det er ganske enkelt groft, siger Per Morén.
Se billeder her
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker