Leonardo DiCaprio holder Oscar-efterfest med danskere
Humøret er tilsyneladende helt i top for Oscar-vinderen Leonardo DiCaprio, der holder stor efterfest.
Sjette gang blev lykkens gang for skuespilleren Leonardo DiCaprio, der langt om længe fik tildelt en Oscar efter både at have været nomineret for bedste mandlige hovedrolle, birolle og producer igennem sin lange skuespilkarriere.
Sådan en bedrift skal naturligvis fejres, og for den verdensberømte skuespiller betød det fest på en af Hollywoods mest fashionable restauranter. "Ago" er ejet af blandt andre Robert De Niro, og sent søndag aften i Los Angeles dukkede han op i lokalerne, hvor der allerede var godt gang i festen.
Her havde de to danske Oscar-nominerede filmhold nemlig også spist middag og drukket vin og drinks og fejret deres bedrifter, selv om det ikke var blevet til nogle statuetter.
De to danske filmhold havde fået tildelt den ene ende af lokalet, mens Leonardo DiCaprio og hans folk indtog den anden, og alle, der ikke var en del af enten det ene eller andet hold, blev lynhurtigt smidt på porten, da Oscar-vinderen gjorde sit indtog.
Selv om man i Hollywood er vant til at se kendisser hænge over kaffen på den lokale Starbucks eller lufte hunden i de fashionable kvarterer, så var stemningen nærmest elektrisk, da den 41-årige skuespiller dukkede op med sin Oscar-statuette i hænderne.
Der blev hujet og råbt tillykke, og skuespilleren fik krammet en masse fra filmholdet, der allerede havde underholdt sig i lokalerne nogle timer, inden stjernen dukkede op. Også skuespilleren Benicio Del Toro var blandt Oscar-vinderens gæster til den eksklusive efterfest.
Filmen "The Revenant", som Leonardo DiCaprio vandt prisen for, kalder han selv en af de hårdeste bedrifter nogensinde.
Den vandt dog ikke som spået prisen for bedste film - den statuette gik i stedet til dramaet "Spotlight".
"Krigen" blev slået af den ungarske "Sauls Søn", mens "The Look of Silence" måtte overlade den prestigefyldte statuette til musikdokumentaren "Amy".
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde